Jeg er autoriseret psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog), ph.d. fra Aarhus Universitet og certificeret metakognitiv behandler (Advanced, level 2) fra MCT-Institute i England.
Aktuelt er jeg postdoc forsker ved hhv. Norwegian University of Science and Technology i Trondheim og Aarhus Universitet, hvor jeg forsker i metakognitiv terapi med fokus på børn og unge. Min forskning er finansieret af en bevilling fra Carlsbergfondet.
Jeg har flere års erfaring fra privat praksis i København og tilbyder fortsat individuelle forløb til børn, unge og voksne. Da jeg aktuelt har min daglige gang på universitetet, foregår alle forløb online.